Angola – korthuset væltede længe før Luanda Leaks

Luanda Leaks er historien om et land, hvor en lille elite i mange år har fastholdt landet i fattigdom og korruption. Den politiske udvikling er dog positiv, og danske virksomheder kan have en rolle at spille i at bringe Angola på rette spor.

Af: Christian Dahl Winther, chefanalytiker, EKF

Det lignede en historie, som de succesfulde iværksættere i DR-programmet Løvens Hule ikke kunne have fortalt bedre: En kvinde, der selv havde arbejdet sig til toppen af en mandsdomineret forretningsverden. Og så endda i et afrikansk land plaget af fattigdom, korruption og borgerkrig.

Men mere end 700.000 lækkede dokumenter i sagen Luanda Leaks fortæller en anden historie. De fortæller, at eventyret om Afrikas rigeste kvinde, Isabel dos Santos, byggede på sindrige aftaler inden for olie- og diamantindustrien, hvor hun kanaliserede statens penge ud i sine egne firmaer i stedet for at lade dem komme en trængende befolkning til gode.

Angola skylder eksorbitante summer penge væk

Isabel dos Santos er datter af den tidligere præsident, José Eduardo dos Santos, der i 2017 videregav embedet efter 38 år. Hun har stået i spidsen for Angolas gigantiske statsejede olieselskab Sonangol, og hun har mænget sig med Hollywood-stjerner ved den franske riviera og dokumenteret sit liv i overhalingsbanen flittigt på sociale medier.

Et modsætningsfuldt land

Luanda Leaks tegner et billede af et land med ganske store kontraster. For mens Isabel dos Santos har levet et luksuriøst liv på første klasse, så lever en stor del af befolkningen for under to dollars om dagen. Angola burde ellers være et af Afrikas rigeste lande på grund af deres store naturressourcer med olie, diamanter og guld i undergrunden.

Men naturressourcerne kommer kun en lille elite til gode, mens resten af befolkningen er henvist til fattigdom. Omfattende korruption, svage offentlige institutioner og dårlig ledelse kan nævnes som nogle af hovedårsagerne.

Og ser man på landets flag, fortsætter modsætningerne. Kniven symboliserer landbruget, mens tandhjulet er et symbol for landets industri. Begge sektorer er imidlertid stærkt underudviklede, fordi man har fokuseret på de store olieressourcer. Udviklingsøkonomer vil genkende dette fænomen som ”den hollandske syge”, hvor én fremtrædende industri tiltrækker investeringerne og de klogeste hoveder og samtidig gør landets øvrige sektorer mindre konkurrencedygtige. Det efterlader landet meget sårbart over for markedsudviklingen på denne ene ressource.

En presset økonomi

Angola skylder eksorbitante summer penge væk. Deres statsgæld er oppe på 110 pct. af BNP, og det er katastrofalt højt for et land på et begrænset økonomisk udviklingstrin. Olieindtægter udgør 90 pct. af landets eksport, og derfor er det – pænt sagt – en udfordring, at olieproduktionen på 1,8 mio. tønder om dagen i 2015 har været støt faldende siden. Den ventes at falde til omkring 1,3 mio. tønder i 2022. Det kræver dog investeringer i nye oliefelter, hvis den ikke skal falde endnu mere.

Den politiske vilje til at få landet på fode igen er til stede, og danske eksportører kan få en rolle at spille i det store arbejde, der venter

Med en renteomkostning, der i dag udgør ca. 35 pct. af landets eksportindtægter, er der så meget desto mindre til investeringer – og til at forbedrede vilkårene for landets mange borgere. Det bliver ikke bedre af, at Kina står for ca. 70 pct. af gælden, hvor en stor del af gælden er ”commodity-backed”. Det vil sige, at kineserne har betinget sig adgang til Angolas olieproduktion, hvis der opstår problemer med betalingerne.

Positive politiske vinde

Der er dog lyspunkter, for José Eduardo dos Santos’ afløser på præsidentposten, Joao Lourenco, kom til magten i september 2017 med en mission om at bekæmpe korruption og rydde op. Siden har han haft travlt med at luge ud i den gamle regerings indflydelse og indsætte nye folk på centrale poster. I 2018 søgte han om hjælp hos IMF, og det forlyder, at han gør sit bedste for at følge programmet og implementere reformerne fra IMF.

Den politiske vilje til at få landet på fode igen er til stede, og danske eksportører kan få en rolle at spille i det store arbejde, der venter. En dansk entreprenør var med finansiering fra EKF med til at opføre en transmissionslinje i 2018, og der er en ny på tegnebrættet.

Landbruget skal også have en overhaling efter at være blevet forsømt i mange år. Faktisk havde Angola engang et landbrug, der gjorde landet selvforsynende, men i dag må de importere størstedelen af deres fødevarer. Her er det sandsynligt, at danske landbrugs- og fødevarevirksomheder får en rolle at spille. Angola har også exceptionelle vandkraftressourcer i kraft af de mange floder med stejle fald, og der er planer om at udvide vandkraftanlæggene. Det er også et dansk styrkeområde.

Med et af verdens dårligste forretningsklimaer og en elendig økonomi ligger det ikke i kortene, at Angola bliver det næste store danske eksporteventyr. Men der er muligheder i de nævnte sektorer, hvis man træder varsomt og sørger for at forsikre sine forretninger.

Læs også