Efter maj, syndfloden

Mens vi stadig har de værste økonomiske tal foran os, kan vi glæde os over, at vi i Danmark har stærke og velafprøvede modeller for samarbejdet mellem private og statslige aktører.

Af: Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank- og sektorrisiko, EKF

Hvor er det skønt, at vi igen kan begynde at gå på restaurant, mødes på cafe og få lidt gang i økonomien igen. Aktiemarkederne er da også i godt humør, og mange taler om, at coronakrisen bliver V-formet. Det vil sige, at det stejle fald i økonomien bliver fulgt af en lige så stejl opgang.

Situationen kalder dog mere på en ny variant af det gamle udtryk ”efter mig, syndfloden”, for vi har de værste tal til gode på den anden side af maj. Selvom en del lande begynder at genåbne, vil tallene for andet kvartal blive historisk ringe. Nedlukningen ramte først Danmark i slutningen af første kvartal, og eksporten blev i en periode opretholdt, fordi en række allerede indgåede kontrakter blev gennemført. I marts gik eksporten tilbage med fem pct., men Dansk Industri spår, at faldet for hele 2020 bliver op mod 13 pct. Det svarer til et tab på ca. 170 mia. kr.

Stærk revanche er usandsynlig

Erfaringerne fra finanskrisen i 2008/09 er, at der gerne går to-tre kvartaler fra krisens start, før faldet i verdenshandlen er ovre. FN-organisationen UNCTAD forudsiger i en ny rapport, at verdenshandlen i andet kvartal 2020 forventes at falde 27 pct. I 2009 faldt den med op mod 20 pct. i første halvår, men tog stærk revanche i andet halvår.

Den stærke revanche er dog svær at se denne gang

Den stærke revanche er dog svær at se denne gang. Bag forudsigelserne om coronakrisens V-formede udvikling synes navnlig én dynamisk effekt at være fraværende: frygt. Når tallene for andet kvartal løber ind, vil de nemlig smitte af på forbrugeres og virksomheders forventninger til fremtiden. De vil blive tynget af tallene, ligesom familier vil være tynget af, at en eller flere forsørgere stadig er arbejdsløse.

Samarbejde mellem marked og stat

Over hele verden forsøger stater at afbøde slaget med diverse støtteordninger. I Danmark er der fx lanceret flere likviditetsordninger for eksportvirksomheder hos EKF, og senest er der blevet søsat en forsikringsordning på 30 mia. kr., hvor EKF støtter de private kreditforsikreres dækning af både indenlandsk og udenlandsk handel mellem virksomheder.

Andre lande laver lignende ordninger, og det kommer også Danmark til gode. Op imod 90 pct. af de importkreditter til danske selskaber, som normalt forsikres af det private marked, er aktuelt dækket af forskellige statslige ordninger. Det siger lidt om dybden af krisen.

Men det er også en stille kommentar til den ideologiske skyttegravskrig, hvor stat og marked ofte stilles op som olie og vand, der ikke kan forenes

Men det er også en stille kommentar til den ideologiske skyttegravskrig, hvor stat og marked ofte stilles op som olie og vand, der ikke kan forenes. I 2018 – et ”normalt” år – tegnede de globale statslige eksportinstitutioner nye garantier og lån for ca. USD 150 mia., hvoraf størstedelen gik til at finansiere projekter i den private sektor. I de kommende år kan det tal stige, fordi de private aktører bliver mindre risikovillige – ligesom det skete efter 2008.

Det vigtige i sådanne situationer er ikke at skabe nye statslige organisationer, som har svært ved at nedlægge sig selv, når krisen er ovre. Den danske model på området for korte kreditter nød i 2009 særlig anseelse blandt de private kreditforsikringsselskaber, fordi EKF stod bag dem med dækning – og senere lod denne dækning falde tilbage igen, efterhånden som kapaciteten vendte tilbage. Lad os bygge videre på de gode erfaringer fra dengang.

Læs også