Stødpudestaten Hviderusland kan havne i storpolitisk dødvande

Situationen i Hviderusland risikerer at ende i et langvarigt dødvande. Det er ærgerligt, for Hviderusland kunne været et marked med stort potentiale for dansk eksport.

Af: Christina Petersen, senioranalytiker, EKF, 24. september 2020

Efter den seneste måneds tids voldsomme protester mod Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, er sædet ved at være hedt under ham. Lukasjenko har udtalt, at han er villig til at bruge de hårdeste midler mod befolkningen, og militæret er i højeste alarmberedskab.

Rusland har lovet at støtte Lukasjenko militært om nødvendigt og nægter at gå i dialog med oppositionen. Og som om det ikke er nok at have mistet sin legitimitet i befolkningen, står Europas sidste diktator også med en tyndslidt økonomi.

Der er mange brande at slukke for Hvideruslands præsident. Men er skamlen under ham på bristepunktet, eller kan den holde til at være centrum for et langvarigt storpolitisk spil, hvor den store nabo mod øst holder en hjælpende hånd under den?

Tyndslidt økonomi

Hviderusland er i recession med en vækst, der forventes at lande på -7,1 pct. i år. Økonomien fungerer kun pga. generøse overførsler, lån på lempelige vilkår og subsidierede olieindtægter fra Rusland, og derfor sidder man med en betragtelig ekstern gæld. For at gøre ondt værre har Rusland på det seneste skåret i deres subsidier til Hviderusland, hvilket anslås at koste Hviderusland flere milliarder dollars om året. Læg dertil, at valutaen har været i frit fald siden årsskiftet.

EU-landene havde i mandags møde i Bruxelles om indførelsen af en række sanktioner, der målrettet skulle ramme 40 topfolk fra det hviderussiske regime. Men som det eneste land modsatte Cypern sig at stille sig bag sanktionerne, medmindre EU samtidigt iværksatte tilsvarende sanktioner mod Tyrkiet pga. stridigheder om gasboringer i det cypriotiske hav. Indførelse af EU-sanktioner kræver enstemmighed.

Økonomiske kriser er ikke noget nyt for Lukasjenko, men både nu og i tidligere kriser har man kategorisk afvist at få hjælp fra IMF, da det vil kræve, at man sætter gang i strukturelle reformer.

Søger hjælp hos Putin

Derfor er Lukasjenko nødt til at gå bodsgang til sin efterhånden eneste ven, Vladimir Putin, som har ytret sin opbakning til Lukasjenko. Putin har advaret Vesten mod at blande sig i situationen i Hviderusland, som er en vigtig stødpudestat for Rusland mod netop Vesten.

Den vaklende taburet under Lukasjenko står altså på tre ben: loyalitet fra politiet og militæret samt Putins velvilje. Og Putins støtte er selvfølgelig ikke gratis. Formentlig vil den koste, at Hviderusland integrerer sig endnu tættere med Rusland bl.a. i form af fuld skatte- og regulatorisk integration samt en fælles valuta.

Et dødvande er ærgerligt for Danmarks muligheder for at gøre forretninger i Hviderusland, for der er masser af potentiale

Oppositionen frygter, at aftaler om øget integration med Rusland ikke kan rulles tilbage. Bag lukkede døre overvejer man nu i Kreml, hvad der skal ske. Det store spørgsmål er, at man mangler en efterfølger til Lukasjenko.

Ærgerligt dødvande

I øjeblikket synes det mest sandsynlige scenarie at være, at konflikten fortsætter som et langvarigt dødvande. Rusland foretrækker at være indirekte involveret fremfor militært, og Vesten tager kun de skrappeste sanktioner i brug i et worst case-scenarie. Der er altså ikke umiddelbar udsigt til yderligere polarisering mellem øst og vest, og risikoen for et økonomisk kollaps i Hviderusland er stadig lav.

Et dødvande er ærgerligt for Danmarks muligheder for at gøre forretninger i Hviderusland, for der er masser af potentiale. En tung industri, der stadig drives som i sovjettiden, og et landbrug, der trænger gevaldigt til at blive moderniseret og effektiviseret, ville være oplagte markedsmuligheder. Men der skal ske meget, før man kan eksportere til landet uden betydelige politiske og økonomiske risici.

Læs også