Minischengen på Balkan rykker landene tættere på EU

Seks lande på det vestlige Balkan har underskrevet to erklæringer, der bringer landene tættere på EU og giver håb om bedre økonomiske dage.

Af: Christina Petersen, senioranalytiker, EKF

Bulgariens hovedstad, Sofia, lagde den 10. november grund til et topmøde for WB6. Der er hverken tale om et sportshold eller en popgruppe, men om Western Balkan six – landene Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.

Ledsaget af topembedsmænd fra EU skrev de seks landes ledere under på to erklæringer. Den ene erklæring skal etablere et regionalt indre marked de seks lande imellem. Den anden forpligter landene på at tilslutte sig EU’s grønne pagt, der skal gøre Europa klimaneutralt i 2050.

Et stort skridt på vejen i landenes kandidatur til EU-medlemskab og samtidig et skridt længere væk fra Kina, der har øget sin indflydelse i regionen i løbet af det seneste årti. Samtidig bringer aftalerne håb om økonomisk bedre tider i landenes coronahærgede økonomier.

Værste recession i mere end et årti

WB6 står midt i orkanens øje med rekordhøje smittetal hver dag. De høje smittetal skyldes sandsynligvis de tætte handels- og turismemæssige forbindelser til Vesteuropa, samtidig med at landene kører med mere lempelige restriktioner end de vestlige naboer på grund af stærk politisk og social modstand over de store økonomiske omkostninger.

For pandemien har ramt balkanlandenes økonomi som en forhammer og sendt regionen ud i den værste recession i over et årti. Fx ventes Albaniens økonomi at skrumpe med seks pct. i år – ikke mindst fordi landet ligger tæt på Italien og er afhængig af, at der er gang i de italienske hjul.

I Montenegro ventes et fald på 9,2 pct., som især skyldes landets store afhængighed af indtægter fra turisme. Indtægter fra turisme udgør ca. 25 pct. af landets BNP, mens sektoren beskæftiger godt 20 pct. af arbejdsstyrken.

Et godt signal om frihandel

Den nye minischengen er dog et godt signal i en tid, der har været præget af handelskrig og øget protektionisme. Samtidig giver den håb for økonomisk comeback, for ud over at give økonomisk støtte til landenes coronaramte økonomier har EU lanceret en investeringsplan for det vestlige Balkan, der fokuserer på digital og grøn omstilling og en tættere integration med EU.

Ikke mindst Albanien har særlige grunde til at hilse aftalerne velkommen, for landet har oplevet en betydelig emigration de seneste år. Når landets skarpeste hjerner flytter – såkaldt brain drain – er det svært at undgå konsekvenser for økonomien.

Med solide investeringer kunne Albanien blive til en regional hub for produktion og eksport af vedvarende energi

Samtidig er de mange albanske asylansøgere, der i vid udstrækning får afslag i EU-landene, dårlige for Albaniens renomme. Den nye regionale aftale kan sammen med økonomisk assistance fra EU hjælpe Albaniens økonomi op fra recessionshullet og sætte en prop i den værste udvandring.

EU’s grønne agenda har også potentiale for Albanien, fordi de er længere fremme i skoene med vedvarende energi end de andre lande i regionen. Hydroenergi står for 97 % af elektriciteten, og potentialet for vind- og solenergi er ganske stort. Med solide investeringer kunne Albanien blive til en regional hub for produktion og eksport af vedvarende energi.

For danske virksomheder er der også muligheder i den nye minischengen. Efter mange års fokus på offshoring, dvs. udflytning af virksomhedens processer til andre lande, er der nu fokus på det modsatte – såkaldt onshoring eller nearshoring. Fri varebevægelighed mellem balkanlandene giver virksomheder gode muligheder for at rykke nogle outsourcede processer tættere på Danmark.

Læs også