Usbekistan har sat kursen mod åbning og reform

Den 20. oktober tager danske virksomheder på eksportfremstød til Usbekistan. Reformer og høje vækstrater har skabt potentiale i det gamle Sovjet-land, men man skal stadig træde varsomt.

Af: Chefanalytiker Peter Toft, EKF, 14-10-2020

Usbekistan, et land med over 30 mio. indbyggere på de vidstrakte centralasiatiske stepper, ligger ikke lige på vejen for de fleste danske eksportvirksomheder. Alligevel er det værd at holde øje med, for siden 2017 har det tidligere meget lukkede land åbnet sig mod verden. Vandsektoren, landbrug, infrastruktur, minedrift, vedvarende energi er områder, hvor Usbekistan udvikler sig og investerer kraftigt. Derfor har blandt andre Dansk Industri og EKF inviteret danske virksomheder på digitalt eksportfremstød til steppelandet den 20. oktober.

Forandringer efter en diktators død

De danske virksomheder skal besøge et land, der er under forandring. Det moderne Usbekistan blev selvstændigt efter det sovjetiske sammenbrud i 1991. De første 26 års selvstændighed blev gennemført under præsident Islam Karimovs jernnæve, men Karimov formåede dog at holde sammen på en helt ny stat i en vanskelig transition. Til gengæld afviklede hans regime kun delvist og langsomt den sovjetiske planøkonomi. Politiske reformer stod stille, og menneskerettigheder blev der ikke plads til. Dermed stod landets udvikling i høj grad i stampe. Karimovs død i 2016 indvarslede imidlertid nye tider.

Et stort reformskridt blev taget i 2017 under den nuværende præsident, Sjavkat Mirzijajev der ville afvikle knusende valutakontroller. Valutaen var indtil da stærkt kontrolleret, og omveksling og dividendeudbetalinger var stærkt begrænset. Derfor havde valutapolitikken en afskrækkende virkning på udenlandske investorer. Med liberaliseringen og en devaluering på 50 pct. er interessen for det usbekiske marked dog steget markant.

Solidt udgangspunkt for reformer og investering

Usbekistan står nu med et godt afsæt til at reformere og åbne landet, og den politiske undertrykkelse er blevet mildnet en smule. Under Karimov blev der passet på pengene, og landet har som udgangspunkt lav statslig gæld og lav udlandsgæld. Det har givet råderum til at låne i udlandet for at investere. Usbekistan har desuden en ung befolkning, så der er mange hænder til at tage fra på arbejdsmarkedet, hvis der bliver skabt jobs.

Investeringer, reformer og høje vækstrater åbner dørene for danske eksportører

Corona-pandemien har som alle andre steder sat en kæp i hjulet. Men Usbekistan har til forskel fra mange andre såkaldte frontier-markeder et sundere økonomisk fundament at stå på. Væksten ventes efter et dyk i 2020 at komme tilbage på fem-seks pct. om året fra 2021.

Potentiale for dansk eksport

Investeringer, reformer og høje vækstrater åbner dørene for danske eksportører. Det gælder fx inden for minedrift og grøn vedvarende energi, da Usbekistan har gode natur-, vind- og solressourcer. Landbrug spiller en stor rolle, for Usbekistan er storproducent af bomuld og frugt og grønt, men produktionen er ineffektiv og vandintensiv. Bedre forvaltning af vandressourcer er en afgørende brik i landets modernisering.

Reformer og en vis politisk opblødning har mildnet de værste politiske og kommercielle faldgruber. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for Usbekistan er stadig et marked med mange kommercielle og politiske risici. Det gælder ikke mindst et svagt retsvæsen, høj korruption, dårlig beskyttelse af ejendomsrettigheder og et tungt bureaukrati. Samtidig skaber stor ulighed og politisk undertrykkelse potentiale for politisk utilfredshed. Der er desuden væsentlig risiko for, at landet optager for megen gæld for hurtigt og på sigt kan løbe ind i betalingsproblemer. Indtil videre har styret dog vist gode takter.

Læs også