Bankkrise kan være under opsejling i sårbare udviklingsøkonomier
Udfasningen af corona-hjælpepakker kombineret med amerikanske rentestigninger kan ramme de svageste banksektorer via en bølge af konkurser. Risikoen er dog afgrænset til de mest sårbare udviklingsøkonomier, som ikke har nogen nævneværdig betydning for verdensøkonomien eller dansk eksport.
25-03-2022
Af: Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF
Gennem de sidste to år har de fleste lande stimuleret økonomien i et omfang, vi aldrig tidligere har set. De økonomiske stimuli har både været i form af pengepolitiske lempelser og massive finanspolitiske støtteordninger. Mange lande har også lempet den finansielle regulering, hvilket har gjort det muligt for bankerne at øge deres udlån. Det har betydet, at kreditvæksten under pandemien har været væsentligt højere, end man ville have forventet ved pandemiens begyndelse, hvilket har været med til at holde hånden under økonomien.
ArgentinaStøtte rulles tilbage
Med afslutningen på pandemien er landene begyndt at rulle de forskellige hjælpepakker og støtteordninger tilbage. Da mange virksomheder har været afhængige af ordningerne, kan det medføre en stigning i konkurser, når ordningerne rulles tilbage, hvilket også vil ramme bankerne. Særligt de svageste banksektorer i udviklingsøkonomierne er sårbare. Efter finanskrisen i 2008-2009 strammede man bankreguleringen i de udviklede økonomier, herunder i EU, så bankerne i dag er langt mere polstrede end dengang. Men det samme er ikke sket i udviklingsøkonomierne, hvorfor bankerne i disse lande er mere sårbare.
Kreditvækst
Den internationale finansielle institution Bank for International Settlements, der fungerer som en slags centralbankernes bank og spiller en væsentlig rolle i den internationale finansielle regulering, bruger blandt andet høj kreditvækst som et ’early warning’-signal på, at en kreditkrise kan være på vej. I mange udviklingsøkonomier har kreditvæksten under coronakrisen været langt højere end den langsigtede trend. Det gælder bl.a. flere lande i Latinamerika og i Mellemøsten.
Rentestigninger
Udviklingsøkonomierne er også sårbare over for globale rentestigninger. Den amerikanske centralbank, Fed, hævede den 16. marts renten for første gang siden 2018 med 0,25 pct. Fed forventer, at der vil komme yderligere seks rentestigninger i 2022.
Pengepolitiske stramninger i USA fører ofte til kapitaludstrømning fra udviklingsøkonomierne og lægger et nedadgående pres på landenes valutaer. Mange udviklingsøkonomier begyndte allerede i 2021 at hæve renten, hvilket gør deres valutaer mere modstandsdygtige over for de amerikanske rentestigninger, men flere udviklingsøkonomier har stadig lave renter, da man frygter, at en rentestigning vil kvæle væksten. Især udviklingsøkonomier med høj inflation, betalingsbalanceunderskud og lave valutareserver er sårbare, da banksektorerne i disse lande typisk er meget ’dollariserede’, eftersom både husholdninger og virksomheder foretrækker at have en del af deres opsparing stående på dollar-bankkonti frem for i lokal valuta. Bankerne bruger ofte disse dollar-indskud til at tilbyde dollar-lån til lokale virksomheder til en attraktiv rente.
Der er en stigende risiko for, at mange af de virksomheder, der har optaget de billige dollar-lån kan få problemer med at servicere gælden, hvis den lokale valuta – som virksomhederne ofte har hovedparten af deres indtjening i – falder i forhold til dollaren. Det kan føre til en bølge af misligholdte lån, som rammer bankerne.
Disse risici understreges af, at det internationale kreditvurderingsbureau Moody’s for nyligt udmeldte, at risikoen for en bankkrise i de mest sårbare udviklingsøkonomier er forhøjet. En eventuel bankkrise i disse lande vil dog ikke have nogen nævneværdig effekt på verdensøkonomien – og dermed heller ikke på dansk eksport som helhed – da landenes økonomier er relativt små.
For danske eksportvirksomheder, der har et koncentreret salg i udviklingsøkonomier og har udenlandske banker som modparter, kan det dog være værd at overveje risikoafdækning hos EKF Danmarks Eksportkredit.
