Latinamerika sakker bagud – i vaccinekapløbet og økonomisk

Høje coronadødstal, manglende adgang til vacciner og vækstproblemer skaber store udfordringer i Latinamerika.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF, 26. januar 2021

Mens vi i Danmark har været relativt gode til at skaffe coronavacciner og i øjeblikket ligger på en europæisk førsteplads i vaccineudrulning, står det anderledes til i Latinamerika.

Her er man trods multilaterale forsøg på at fordele coronavacciner retfærdigt på globalt plan sakket bagud i kapløbet om at sikre tilstrækkelige vacciner til landenes befolkninger. Først i midten af 2022 eller i 2023 ventes de latinamerikanske lande at være færdige med vaccinationsprocessen.

90 pct. af hospitalssengene i hovedstaden Mexico City er i øjeblikket optaget. Foto: Z Vargas/Shutterstock.com.

Samtidig vil svage sundhedssystemer og politisk og folkelig modstand være en væsentlig bremseklods for vaccineudrulningen. Fx har nogle politiske ledere, heriblandt Jair Bolsanaro i Brasilien, erklæret, at de ikke har tænkt sig at blive vaccineret. Den slags udmeldinger kan styrke antivaccinations-grupper og svække samarbejdet mellem centrale og lokale regeringer.

Hårdt ramt af corona

Corona har ramt Latinamerika som et meteornedslag både sundhedsmæssigt og økonomisk. Regionen, hvis befolkning udgør 8,2 pct. af verdens samlede befolkning, stod for hele 28 pct. af verdens coronadødsfald frem til frem til starten af januar i år. Det skyldes blandt andet manglende politisk vilje fra de populistiske præsidenter i Brasilien og Mexico til at begrænse aktiviteten i samfundet og bekæmpe smitten.

De to store lande er fortsat hårdt ramt her i starten af 2021. I millionbyen Manaus, der er hovedstad i den brasilianske delstat Amazonas, er sundhedsvæsenet kollapset som følge af en eksplosiv stigning i smittetilfælde, der tilskrives en meget smitsom brasiliansk mutation af coronavirus. Sygehusenes forsyninger af ilt rækker ikke, og coronapatienter må fragtes med helikopter til andre delstater.

Og i Mexico, hvor man den 12. januar meldte klar til at begynde at massevaccinere, lå dødstallene i starten af januar over 1.000 om dagen og dermed højere end den hidtidige top i juni. 90 pct. af hospitalssengene i hovedstaden Mexico City er i øjeblikket optaget.

Økonomisk står det også rigtig sløjt til, for allerede før corona var Latinamerika tynget af en årrække med lav økonomisk vækst. Blandt de største lande i regionen skrumpede Mexicos økonomi med ni pct. i 2020, mens Brasilien havde en negativ vækst på knap fem pct.

Andre hårdt ramte lande i Latinamerika er Argentina, Ecuador og Surinam, der alle var nødt til at restrukturere deres statsgæld i 2020, og som havde negative vækstrater på 10-13 pct. i 2020. Coronakrisen har givet store underskud på de offentlige finanser, og som resultat heraf er regionens allerede høje offentlige gældsniveauer steget eksplosivt.

Det vil give udfordringer i de kommende år. Coronakrisen har øget fattigdommen markant, så der kan forventes folkelig modstand, hvis regeringerne vælger at spænde livremmen ind.

Udsigt til et lille opsving i 2021

De lande, som relativt hurtigt vil være i stand til at vaccinere en stor del af befolkningen, har bedre chancer for et markant økonomisk opsving i år end de lande, som mangler vacciner og derfor kan være tvunget til at fastholde nedlukninger.

Efter et hårdt 2020 er der udsigt til et mindre opsving i 2021, hvor Latinamerikas vækst ventes at ligge omkring 3,6 pct. Trods vækstudsigterne skaber populistiske præsidenter, manglende adgang til vacciner og svage offentlige finanser dog et noget mudret billede for dansk eksport til regionen.