Taiwan trækker i den grønne førertrøje i Asien

Danske eksportører af offshore vindenergi har åbnet et nyt, spirende marked, hvor der er styr på corona, hvor udenlandske investeringer er velkomne, og hvor efterspørgslen på de danske kompetencer er stor.

Af: Peter Toft, chefanalytiker EKF, 11-01-2021

Taiwan har lagt sig i den grønne førertrøje, når det gælder offshore vindenergi i Asien. På ganske kort tid har taiwanerne efterladt de større industriøkonomier som Kina, Sydkorea og Japan i startblokken.

Det er godt nyt for Danmark, og der er da også markante danske fingeraftryk på Taiwans seneste store havvindmøllepark. Vindparken, der bygges ud for Taiwans vestkyst over de næste to år, er udviklet af Ørsted med vindmøller fra tysk-spansk-danske Siemens Gamesa, mens den tocifrede milliardinvestering løftes af bl.a. EKF og Danmarks Grønne Fremtidsfond.

Foto: Siemens Gamesa. Anden vindmøllepark

Vindprojektet vidner om, at danske eksportører trods coronakrisen stadig er i stand til at holde gang i dansk økonomi og den grønne omstilling i en svær tid.

Åben for international knowhow

Taiwans grønne førertrøje inden for havvind er opnået med en ambitiøs tilgang, hvor målet er at opføre én gigawatt offshore vindkraftskapacitet årligt mod 2025. Og ambitionerne rækker videre mod 2030, hvor man sigter på mere end 10 gigawatt – eller ca. fem gange Danmarks nuværende offshore vindkapacitet på knap to gigawatt.

Succesen skyldes ikke mindst, at Taiwan både har åbnet dørene for international knowhow og udenlandske investorer og banker. Taiwan er generelt en lille åben økonomi, der gerne ser udenlandske investeringer, og investorerne behandles på lige vilkår med indenlandske.

Til forskel fra Fastlandskina, der ønsker at udvikle egne vindturbiner, satser Taiwan på internationale kompetencer. Det kommer danske eksportører til gode, og mulighederne vil fortsat være store i de kommende år.

Stærk økonomi men svær geopolitik

Taiwans grønne omstilling sker på baggrund af en stærk økonomi baseret på demokratiske institutioner og en åben policy-proces. Myndighederne er desuden kompetente, hvilket ikke mindst viste sig ved en hurtig reaktion i coronapandemiens start. Dermed er Taiwan blevet skånet for det værste og er blevet en økonomisk solstrålehistorie i en mørk coronatid.

Taiwan forventes at komme igennem 2020 med en for disse tider sjældent positiv økonomisk vækst på 2,4 pct. Faktisk er Taiwans eksport vokset under krisen. Det skyldes, at Taiwan er storproducent af elektronik, hvor efterspørgslen er steget under krisen.

Bag den stærke økonomi og grønne førertrøje ligger der dog også nogle tungere spørgsmål. Taiwan dækker i dag godt 90 pct. af sit energibehov med importeret sort energi. Det er både forurenende og gør energiforsyningen sårbar.

Taiwans grønne planer er dermed også sikkerhedspolitik. For Taiwans største udfordring er øens beliggenhed i en geopolitisk klemme over for Fastlandskina, der anser Taiwan for en oprørsprovins. Kinas langsigtede mål er at genforene de historiske kinesiske territorier – med magt hvis nødvendigt.

Kinas sabelraslen er dog et worst case-scenarie, for Taiwans autonomi støttes uformelt af USA, og det øger risiciene for Kina i en mulig militær konflikt. Taiwan har heller ikke stor egeninteresse i en væbnet konfrontation, selvom den siddende regering åbent ønsker et selvstændigt Taiwan i fremtiden.

Spørgsmålet er, i hvilken form Taiwans autonomi kan opretholdes i længden. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor Kina bliver stærkere, og USA’s opbakning synes mere uforudsigelig. Trods de åbenlyse geopolitiske udfordringer vil en væbnet konfrontation dog fortsat være usandsynlig, da en åben konflikt om Taiwan risikerer at løbe løbsk. Derfor vil Taiwan sandsynligvis kunne fortsætte som et gunstigt dansk eksportmarked for vindeksport en rum tid fremover.