Chile forsøger at finde retning

I begyndelsen af september forkastede de chilenske vælgere med stort flertal et forslag til en ny forfatning. Resultatet er et nederlag for regeringen, der argumenterede for, at den nye forfatning var nødvendig for at gennemføre venstreorienterede reformer. Samtidig er den økonomiske vækst gået i stå, og der er udsigt til negativ vækst næste år.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit

Den 4. september stemte et flertal på 62 pct. af de chilenske vælgere nej til et forslag til en ny forfatning. Det var ventet, at et flertal ville være imod den nye forfatning, men det overraskede, at så mange var imod. Vælgernes afvisning af den nye forfatning kan formentlig tilskrives, at mange vælgere syntes, at den var for venstreorienteret og omfattende. Den nye forfatning havde 388 paragraffer, hvilket ville have gjort den til en af de længste i verden. Den ville blandt andet styrke den oprindelige befolknings rettigheder samt sikre retten til fri abort, uddannelse og vand.

Ny forfatningsproces

Processen med at udarbejde en ny forfatning begyndte i 2020 som en udløber af de store demonstrationer, Chile oplevede i 2019. Protesterne i 2019 udviklede sig hurtigt til en landsdækkende social bevægelse mod indkomstulighed og manglende adgang til velfungerende offentlige sundhedsydelser og uddannelse. Der ventes nu at blive igangsat en ny proces for at få udarbejdet en ny forfatning, som man forventer tager kortere tid og afspejler den gennemsnitlige vælger bedre. Chiles nuværende forfatning er fra 1980 og blev skrevet under diktator Augusto Pinochet.

 

Demonstranter i Santiago, Chile i 2019

Afstemningsresultatet er et stort nederlag for Chiles venstreorienterede regering, der havde opfordret vælgerne til at stemme ja til den nye forfatning. Regeringen ledes af præsident Boric, der blev valgt til præsident i december sidste år med løfter om at mindske uligheden og sikre bedre adgang til uddannelser og sundhedsydelser. Gabriel Boric vandt med 56 pct. af stemmerne i anden runde af præsidentvalget, mens den meget højreorienterede José Antonio Kast fik 44 pct. af stemmerne. Borics popularitet er dog faldet en del, siden han tiltrådte i marts, og regeringen har svært ved at indfri sine løfter, da den er i mindretal i Kongressen. Befolkningens afvisning af forfatningsforslaget styrker centrums- og højrefløjspartierne i Kongressen, der anbefalede et nej til forslaget, og vil gøre det endnu sværere for regeringen at få gennemført sin politik.

Høj inflation og lav økonomisk vækst

Der er nok at se til for regeringen, da Chile som mange andre lande kæmper med høj inflation og lav økonomisk vækst. Inflationen ventes at stige til 12 pct. i år, det højeste i næsten tre årtier. Chile blev hårdt ramt af coronakrisen og havde en negativ vækst på 6 pct. i 2020, men kom stærkt igen i 2021, hvor væksten nåede op på knap 12 pct. Nu synes væksten dog at være gået i stå, og det ventes, at den vil falde til 2 pct. i år og omkring -1 pct. næste år. Medvirkende til den aftagende vækst er nedgangen i den globale økonomiske vækst, der ventes at svække Chiles eksportvækst.

Chile har et ret godt forretningsklima, men tiltag fra regeringen og forsøget på at få vedtaget en ny forfatning skaber usikkerhed og kan lægge en dæmper på investeringer og den økonomisk vækst. Regeringen ønsker at forhøje skatterne for at kunne finansiere sociale ydelser. Dette skal blandt andet ske ved at gøre skattesystemet mere progressivt og introducere en ny kobbermine-royalty. Chile er verdens største kobberproducent og er meget afhængig af eksport af kobber, der udgjorde 58 pct. af landets eksport sidste år. Udsving i priserne på kobber er derfor en udfordring for landet.

Ansvarlig finanspolitik

Det er positivt, at regeringen ventes at fastholde en ansvarlig finanspolitik. Underskuddet på de offentlige finanser ventes at blive omkring 2 pct. af BNP i år. Chile nyder godt af en lav offentlig gæld på omkring 38 pct. af BNP, og den chilenske stat har således bedre råd til at øge de offentlige udgifter i en periode for at stille borgerne tilfredse end mange andre lande. Den chilenske stat er ratet omkring A af de tre store, internationale ratingbureauer, hvilket er udtryk for en høj kreditværdighed og afspejler en lang årrække med ansvarlige politikker.

Så selv om Chile har visse politiske og sociale udfordringer, er det et land, som også i de kommende år vil byde på gode investerings- og eksportmuligheder for danske virksomheder.

EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Læs mere på ekf.dk

Den chilenske stat er ratet omkring A af de tre store, internationale ratingbureauer

Læs mere