Valg i Italien: Skarpt højresving forude

Italienerne skal snart til valg, og meningsmålingerne tyder på en stærkt højreorienteret, og til en ukendt grad, EU-skeptisk regering. Europa venter spændt på, hvordan den nye regering vil agere. Reformkurs eller kollisionskurs, det er spørgsmålet i en tid, hvor hverken EU eller Italien mangler udfordringer.

Italienerne skal til stemmeurnerne den 25. september for at vælge medlemmerne af underhuset og senatet. Den nye premierminister bliver derefter udnævnt af statspræsidenten og har brug for et flertal i begge kamre. Valget blev nødvendigt, da den højt respekterede ”teknokrat” Draghi trådte tilbage den 21. juli.

Krig og energikrise i Europa

Valget forgår i turbulente tider: Der er krig og energikrise i Europa, og det bidrager markant til mere end 8 procents inflation i Italien, som er EU’s andenstørste importør af gas. Italiensk økonomi er godt nok vokset det seneste halvandet år, men siden årsskiftet er erhvervs- og forbrugertilliden styrtdykket. Renterne er på vej op, og grundet Italiens meget høje statsgæld, er man på de finansielle markeder og i politiske kredse nervøse for, hvad der kommer til at ske i landet. Draghis samlingsregering har ført en meget ansvarlig reform- og finanspolitik, som var forudsætning for, at Italien får gavn af i alt knap 1.500 mia. kr. frem til 2026 fra EU’s genopretningsfond, herunder en tredjedel i form af tilskud. Pengene skal bl.a. bruges til udbygning af vedvarende energi, digitalisering og infrastruktur. Enhver kommende regering risikerer at tabe disse midler ved at afvige fra løfterne.

Der er krig og energikrise i Europa, og det bidrager markant til mere end 8 procents inflation i Italien

Uroen er tilbage

Uroen på de finansielle markeder afspejler sig i et forøget spænd mellem italienske og tyske statsrenter. Den samme dag, Draghi trak sig som premierminister, har den Europæiske Centralbank (ECB) skabt sig et nyt redskab (kaldt Transmission Protection Instrument) for at kunne begrænse en mere markant udvidelse af rentespændet. Officielt er dette for at sikre, at pengepolitikken virker ens i alle eurolandene. En anden fortolkning er, at euroområdet ikke skal risikere at bryde sammen, hvis enkelte lande, f.eks. Italien, kommer under pres. Det nye redskab kan kun anvendes på lande, der overholder EU’s budget- og reformkrav. EU og ECB begrænser altså den nye regerings spillerum. Det er dog usikkert, hvor effektive disse begrænsninger er, hvis den nye italienske regering vælger at udfordre dem.

Italiens Brødre som førende kraft

Det italienske valgsystem er temmelig komplekst og favoriserer koalitioner. Venstrefløjen kunne ikke blive enig om en bred koalition, og derfor ser det ud, som om højrefløjen vinder klart. Giorgia Melonis postfascistiske parti Fratelli d’Italia står stærkest i målingerne med ca. 24 pct. Derfor har hun gode chancer til at blive Italiens næste premierminister i en regering blandt andet med Matteo Salvinis Lega (ca. 13 pct.) og Silvio Berlusconis Forza Italia (ca. 8. pct.). I deres fælles politiske program lover de tre partier lavere skatter og en strammere indvandringspolitik.

Meloni bruger meget tid på at lægge afstand til partiets højreekstreme rødder ved at fremhæve, at der bliver ført en skræmmekampagne mod hendes parti, at hun i virkeligheden har moderate holdninger, ikke længere vil forlade EU eller euro’en og at hun vil fortsætte med at støtte Ukraine. Hun har stemt flere gange mod EU’s genopretningsplan, men vil nu overholde Italiens forpligtelser. Selv synes hun, at hendes parti er et centrum-højre-parti, der ligner de britiske Tories. Det store spørgsmål er, hvor meget i det er taktik, og om hvor meget sådan en koalition kan blive enig om. Det er værd at huske, at den gennemsnitlige levetid for italienske regeringer er kun 13 måneder.

Hvis de højreorienterede partier mod alle odds ikke får et flertal, kunne resultatet blive en centrumskoalition, der spænder fra det konservative Forza Italia til centrum-venstreorienterede Partito Democratico. Sådan en regering ville samle store dele af den afgående samlingsregering og sænke pulsen hos mange i Europa.

Dansk underskud i samhandel med Italien

Med sine 60 millioner indbyggere og en stor, diversificeret økonomi er Italien et attraktivt marked for danske eksportører, som i 2021 har solgt varer for 17 mia. kr. dertil. Det traditionelle underskud i samhandlen med Italien vidner dog om, at danskerne er langt gladere for italiensk vin, biler og andre varer, end italienere er for farmaceutiske produkter, fødevarer og maskiner fra Danmark. Digitalisering og den grønne omstilling vil dog give yderligere eksportmuligheder. Men frem for alt vil det være afgørende, at Italien forbliver på vækst- og reformkurs også under den nye regering.

Læs mere