Nyt teglværk tredobler produktionen

Verdens dyreste mursten

De aflange, chokoladegrå mursten er samlet på en palle og er klar til at blive sendt af sted. Normalt sejler man dem med et containerskib over Atlanten, men den amerikanske kunde betaler gerne 160.000 kroner for at få dem fløjet til Long Island, hvor han skal bygge et fritidshus på 1.200 kvm. Han har ventet 28 uger på sine specialproducerede mursten, så nu er han villig til at betale prisen for at få dem med det samme.

Petersen Tegl producerer verdens dyreste mursten, men kan ikke følge med efterspørgslen. Siden 1791 har Petersen Tegl gravet ler op og formet mursten i Broager i Sønderjylland. Med en ostehøvl og en træform former de stenene i præcis den form og farve, som kunden efterspørger. Med en stykpris på 40 kroner er den såkaldte Kolumba-sten verdens dyreste. Til sammenligning koster en standardsten tre-fire kroner.

Stenen er eftertragtet blandt stjernearkitekter over hele verden, og i dag står der bygninger i Sydkorea, Canada, Kasakhstan og 37 andre lande med den håndlavede sten. Petersen Tegl producerer to millioner af murstenen om året og arbejder i døgndrift på alle linjer. Alligevel kan virksomheden ikke producere nok til at følge med efterspørgslen.
​
"Vi kunne sælge mange flere," fortæller Christian Petersen, der er indehaver og syvende generation hos Petersen Tegl. "Og vi sætter prisen op, hvis der er nogen, der producerer en sten, der koster lige så meget som vores."

Derfor har virksomheden købt et nedlagt teglværk, som de bygger op fra bunden med helt nye produktions-linjer. Inden for to år kan de tredoble produktionen af den 4,4 kilo tunge sten, så der bliver afskibet seks millioner mursten om året. Det betyder, at virksomheden kan skære leveringstiden ned til otte uger.

Det nye teglværk kræver en investering på 75 millioner kroner. Bankerne ville gerne hjælpe, men de syntes det gik lige vel hurtigt nok for teglproducenten og ville gerne vente et par år.

Det kan vi ikke vente på, det er nu, det sker, var Christian Petersens svar til bankerne. Løsningen var derfor at få EKF til at kautionere for lånet til det nye teglværk. Dermed var alle tilfredse, og Petersen Tegl kunne købe det nedlagte teglværk og bygge produktionen op.