
Få dit kreditforsikrings-selskab til at sige ja til flere forretninger
Det kan vi tilbyde
Krav til forretningen
Sådan fungerer Genforsikring
EKF kan genforsikre de private kreditforsikringsselskabers eksportkreditter til danske virksomheder. Aftalen har til formål at øge de private kreditforsikringsselskabers risikovillighed. Det betyder, at risikoen deles mellem dig, dit private kreditforsikringsselskab og EKF. EKF tager dog i de fleste tilfælde langt den største del af risikoen.
Der er to typer genforsikring. Quota Share-dækning, hvor EKF dækker størsteparten af risikoen på køber, og Top Up-dækning, hvor EKF kan fordoble det limit, kreditforsikringsselskabet har bevilget.
På den måde kan du beskytte din eksport mod tab og samtidig koncentrere dig om at få succes på eksportmarkederne.
Sådan får du Genforsikring fra EKF

Du får afslag fra dit kreditforsikringsselskab
Du har anmodet om dækning på en debitor, men har fået helt eller delvist afslag.

Du kontakter dit kreditforsikringsselskab
Du kontakter dit kreditforsikringsselskab og hører om muligheden for at bruge EKF's Genforsikringsordning.

Kreditforsikringsselskabet vurderer din kunde
Kreditforsikringsselskabet foretager en ny vurdering af din kunde.

Godkendelse
Kan kreditten godkendes, udsteder kreditforsikringsselskabet en ny dækning.

Dækning
Du kan nu handle på kredit med din kunde.
